Når dagtilbud har fokus på, hvordan der kan arbejdes pædagogisk med mad og måltider, gavner det børns læring, trivsel og udvikling. Målet er at vække alle børns madlyst og madmod.
"Forskningen viser Børns spisevaner i de første leveår har afgørende betydning for deres udvikling af sundhed og livsstil senere i livet. De fleste 0-5-årige børn får dækket mellem 45 og 70 % af deres daglige energibehov i dagtilbuddet. Det pædagogiske personale spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at understøtte børns viden om og erfaringer med mad og måltider. Det pædagogiske personale fungerer som rollemodeller, som børnene søger støtte hos og spejler sig i. Fx viser et studie, at personalets spisning og fortælling om, hvordan maden smager, påvirker børnenes mod til at smage på forskellig slags mad"
Bjørgen, 2009; Hansen, Leer, Broström, Warrer & Jensen, 2018; Ray et al., 2016; Tuset, 2018; Sepp, 2017; Skolverket, 2014
I Gørslev børnehus har vi stort fokus på det vigtige læringsmiljø måltiderne er. Vi spiser sammen med jeres børn op til fire gange om dagen. Til morgenmad, formiddagsfrugt, til frokost og til eftermiddagsfrugt. I alle disse stunder sidder jeres børn til bords, og arbejder med det sansemotoriske apparat. Der smages, undersøges med øjne, fingre, lugtesansen, kigges ud over maden og observeres hvad både voksne og børn siger til det præsenterede. Der øves finmotorik, bestik, borddækning, at holde koncentrationen, at holde til at sidde en stund og være fælles om et måltid.
I vores hus, har vi et anretter-køkken, ikke et produktions-køkken. Det betyder at vi har madkasse ordning, til både frugt og frokost. Det er vigtigt med gode sunde og varierede madkasser, og derfor kan i også her læse lidt om madmod, glæde og pædagogik. Minimum fire gange om året, spiser vi fælles på vores maddage, og derud over har vi båldage med fælles mad/frugt af og til.
I vores anretter-køkken kan vi bage boller med børnene, snitte grønt og forberede bålmad. Her bliver det også muligt at tale om den mad vi laver og madmodet ved at prøve nyt. Eksempelvis kan børnene smage pæregrød med flødeskum, krydderurter som mynte, persille og basilikum, fladbrød med kommen, hyldeblomster m. pandekagedej stegt på bål, supper, julethe og grøntsager over bål.
Vi taler om det der smager surt, sødt, stærkt, krydret, konsistensen der kan være blød, sej, hård, cremet, grynet, tynd og tyk. Vi taler om at være modig at smage, frem for kræsen og ikke turde. Vi smager selv som voksne, og lader børnene se vores reaktioner. Vi fortæller om hvor maden kommer fra, og hvordan den bliver lavet - vi kan undersøge mere på internettet, hvis vi vil vide hvor kakaobønnen vokser.
Vi sidder ved store borde og ved små borde. Udenfor på legepladsen og på udflugter, med vores madpakker. Vi er opmærksomme på hvad de æstetiske omgivelser gør, for oplevelsen af et måltid.
Det kan være svært, at sidde stille "længe" og spise. Derfor er måltiderne også et god tidspunkt, at øve sprog, turtagning, samtaleudvidelse og at dele fortællinger. Det bliver både spændende, dannende og sjovt - også lidt svært, måske - i starten.
Måltiderne er også en god mulighed for højtlæsning af en bog eller eventyrfortællinger.
Inspiration til madkasserne:
https://opskrifter.coop.dk/temaer/madpakkeid%C3%A9er
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/maaltider-dagtilbud
https://spisbedre.dk/temaer/sunde-snacks-til-madpakken
Her finder vi som pædagogisk organisation inspiration, til vores måde at arbejde med måltider: