Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børneperspektivet

"Barnets perspektiv er barnets egen formidling af sin opfattelse af verden. Med barnets perspektiv er den voksne alene optaget af, hvad barnet tænker, hvorimod barneperspektivet er den voksnes forståelse af, hvordan barnet tænker. Med barnets perspektiv gør vi os ikke kloge på børn, men betragter i stedet børn som kloge.
Børneperspektivet er den voksnes bestræbelse på at forstå barnet ud fra barnets eget perspektiv. Der er tale om et særligt voksenblik. hvor den voksne anvender sin viden og forståelse til at tolke barnets udsagn og adfærd, for på den måde at sige noget om, hvordan den voksne mener, at situationen ser ud for barnet."

- Børns vilkår

I Reggio Emilia pædagogikken ligger det som en central del, at tage udgangspunk i det som barnet er optaget af nu og her. At følge barnets spor, skabe vejen til fordybelse og gå med i nysgerrigheden efter ny viden sammen.

I Gørslev børnehus griber vi ofte i børns interesser, fortællinger og optagelser af forskellige fænomener, emner og oplevelser - og overfører dem i dagligdagen, som et tema for en stund. Således har vi senest arbejdet med temaerne Indianerkultur, Elementet vand, genbrug og upcycling, Olympiske lege. Dette både i vuggestuen og børnehaven. Vi lærer, oplever og leger med både sanser, materialer, sang, ture, digitale platforme, maling og udsmykning af rum.

Børnehuset arbejder i høj grad med medbestemmelse, børns ret til deltagelse og hvordan vi kan få deres interesser med i hverdagen. De skal have mulighed for at påvirke hvad vi arbejder med, og vi holder fokus med samlinger hvor vi taler om vores næste projekter/temaer, som børnene ofte er primus motor for. Senest med byggeprojektet "udekøkken" på legepladsen, og derefter etablering af samme.

s