Her får i indsigt i hvordan Gørslev børnehus arbejder med den styrkede læreplan:

Alsidig personlig udvikling:

De fællesskaber det enkelte barn indgår i, er med til at påvirke og forme barnets personlige udvikling. Det har stor betydning for denne proces, at voksne engagerer sig i og møder barnet som den person, det er.
Barnets alsidige personlige udvikling hænger tæt sammen med, at voksne anerkender dets ret til blot at være og at barnet har værdi i sig selv. Det nu som barnet befinder sig i, er en proces som handler om at, barnet skal lære sig selv at kende gennem stabile og trygge relationer. Barnets vej til en positiv personlig udvikling, der er karakteriseret ved tryghed, sikkerhed og selvværd, går gennem sikker tilknytning. Et lille barn skal kunne knytte sig til stabile omsorgspersoner, som giver det fysisk og emotionel omsorg, er sensitive over for barnets udtryk og behov, er interesserede i det og følge barnets initiativer op med god og tydelig respons samt anerkendelse af dets udvikling.
I Gørslev børnehus arbejder vi med et fundament af Reggio Emilia filosofien. Dette skal stråle igennem alle hverdagens tiltag, og i den alsidige personlige udvikling udtrykker vi det således, at børn har ret til og glæde ved, at bruge deres nysgerrighed igennem alle udviklingsprocesser.
Det enkelte barn skal mødes individuelt, men samtidig dannes i fællesskabet – gennem trygge sociale interaktioner og skabelsen af relationer og venskaber.

Vi arbejder med:

• Leg og lækre læringsmiljøer
• Fællesskabet - venskaber og samspil
• Følelser, kropssprog og udtryk
• Børneperspektivet og demokrati
• Nysgerrighed og fantasi

 

I vores børnehus arbejder vi ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder at vi som medarbejdere, skal gøre en indsats for at se barnets udviklingsniveau og individuelle behov, for at føle sig tryg når det udvikler sig. Vi arbejder med at gå ned i øjenhøjde med barnet når vi taler sammen. Vi viser glæde med både krop og udtryk. Værdsætter barnet, viser glæde og følger dets gode initiativer. 
Allerede i vuggestuedelen, bruger vi ved morgensamling musik, sang og dans som udtryksform der understøtter barnets alsidige personlige udvikling, og kommunikation. Vi benytter, dialogisk læsning og finder det desuden vigtigt at forbinde det lille barns hverdag i vuggestuen med hjemmet, og derfor tilbyder vi også en opstartssamtale - i barnets hjem, med trygge rammer.
Vi arbejder med Pia Thomsens sprogtrappe som understøttelse af barnets sprogudvikling, i tæt samarbejde med forældrene.
Børnehavebarnet har et større talesprog, og her arbejder vi videre med udvikling af barnets selvforståelse og jeget. At fornemme hvem man er. At føle sig set, hørt og forstået gennem social interaktion og deltagelsesmuligheder. Barnets kendskab til sig selv som person handler om, at det kan genkende egne følelser og give udtryk for sine behov, og samtidig forstår, at andre har følelser og behov ligesom det selv. At begynde at genkende sig selv som person er en forudsætning for at kunne udvikle empati. Barnets evne til at forstå andre afhænger af dets egen positive udvikling. Kendskabet til sig selv udvikler barnet gennem sine erfaringer fra samspillet med nærværende omsorgspersoner. For at barnet skal lære sig selv og sine følelser at kende, er det vigtigt at vi spejler vores følelser, det vil sige viser det, at vi ved, hvordan det har det. Anerkendelse af barnets egne følelser, tanker og forståelse af verden, understøtter barnets positive udvikling af selvet.
I børnehaveafdelingen, er børnene delt i alder samt efter udvikling. Vi tilgodeser børns forskellige udviklingstrin, og understøtter dette ved at skabe fællesskaber hvor børnene kan spejle sig, lege jævnbyrdigt og udfordre nysgerrigheden i fællesskab.
Vi sigter efter at give børnene en hverdag med en ramme der indeholder god rytme og struktur, således at barnet føler sig tryg og genkender sin hverdag.

Vi arbejder med at barnet skal styrkes både på selvværdet og selvtilliden. Det gør vi blandt andet også igennem Reggio Emilia processer, hvor barnet tegner sig selv, kan spejle sig i flere rum og sanse sig selv samt andre. Vi arbejder med at benævne egne, samt hinandens gode egenskaber.

”Fri for mobberi” er på fast ugeskema samt lege der har fokus på at give barnet selvregistreringer af at mestre. Det kan være med temaer som konflikter man kommer positivt og styrket ud af, med voksne ved ens side til at støtte, mægle og guide.  Temaer som hjælpsomhed, at blive selvhjulpen, venskaber, dyr og børnenes egne ideer samt interesser.

I arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling ser vi efter blandt andet disse tegn:
•    At barnet føler sig tryg, fordi dagtilbuddets hverdag er forudsigelig
•    At barnet er nysgerrigt – og bliver mødt og værdsat for dette
•    At barnet deltager aktivt i hverdagens indhold - og har indflydelse på den selv
•    At barnet bliver hjulpet til at sætte ord på sine følelser - og bliver anerkendt på dem
•    At barnet viser omsorg og forståelse for andre børn - og at vi får benævnt dette
•    At barnet tager initiativer - og bliver mødt i disse af resten af fællesskabet

Social udvikling:

”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.”
Udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer foregår i fællesskaberne vi som individer bevæger os i. Det er her børn skal opnå følelsen af at høre til, være en vigtig del af denne sociale arena og hvor de kan øve, udvikle og gøre sig erfaringer med det at have indflydelse på leg, relationer og interaktion. 
At erfare at vi er forskellige, mangfoldige, opfatter verden forskelligt men alle påvirke på forskellig vis og at dette er en værdi, fordi det skaber den dynamik, plads til foranderlighed og giver en stærk tolerance for alles positive udvikling, igennem dagtilbudslivet i Gørslev børnehus.
Her øver vi at behovsudsætte, vente på tur, give plads til hinanden og læse hinanden på krop, mimik og gestik. Dannelse af venskaber i og udenfor dagtilbuddet.
Gennem relationer udvikler børn sig selv, sprog, empati det at indgå i et samspil. Barnets læringsmiljø i dagtilbud skal være med til at understøtte børns udvikling af relationer til andre børn og til de voksne. Dette via interaktion og deltagelsesmuligheder. Det er gennem deltagelse og medindflydelse at børn i dagtilbuddet får mulighed for at opleve at høre til, føle at de bidrager værdifuldt og relevant til samvær. Alle børn, og særligt børn, der længerevarende befinder sig i udsatte positioner, er afhængige af, at det pædagogiske læringsmiljø opfatter forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement.
I vuggestuedelen øver vi særligt turtagning. Det vil sige at vente på tur, og at tage sin tur. At store vuggestuebørn hjælper små vuggestuebørn i samlingsstunde, i garderobesituationerne og i legen.

Vi bruger Reggio Emilia filosofien til at støtte op om den sociale udvikling. Dette viser sig ved forskellige tilrettelagte æstetiske processer, hvor børnene får mulighed for at skabe et fælles tredje, via et tema. Dette fordi vi med Reggio Emilias filosofi, tror på at børnenes indflydelse på projekter er det der skaber kvaliteten og pirrer nysgerrigheden til større viden. De arbejder efter interesser og udviklingstrin. Således skaber vi grundlag for flere succesoplevelser, når sværhedsgraden af processen er tilpasset det enkelte barn.
Sprogligt folder vi dialogerne ud, med fx rim remser og relaterende sange, historier, dialogisk læsning samt lege der udvider forståelsen, fantasien og horisonterne for hvad interaktion kan.
Vi arbejder med relationer, samspil og skabelsen af venskaber udenfor børnehavetid.
Vi arbejder med tydelig guidning og at gå både foran, bagved og ved siden af barnet alt efter behov. Vi benytter piktogrammer og konkreter / dokumentation, der alt sammen er med til at gøre dagtilbuddets dag tydelig og meningsfuld.

Alle børn har brug for at blive mødt med positive forventninger, fordi det fremmer børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen. Læringsmiljøet skal både understøtte børns daglige trivsel og sociale omgang med hinanden, men også bidrage til, at børnene får erfaringer med at begå sig i verden udenfor. Det er særlig vigtigt for sammenhængen til skolen, at børnene har gode erfaringer med at tage initiativ til at indgå i relationer og med at løse konflikter. 
I arbejdet med dette benytter vi ”Fri for mobberi” og det materiale der medfølger. Det indbefatter at vi arbejder med dialogkort, hvor vi via det tredje fælles vi ser på kortene, løser konflikter via leg og dukke/forumteater som børnene indgår i. Det flytter fokusset fra sociale konflikter børnene imellem, og til situationer der er genkendelige med hverdagen, som børnene kan tage læring af.
Her kan børn blandt andet lære at forhandle, at indgå kompromisser og at løse konflikter. Et kendetegn i arbejdet er, at der undervejs, må afstemmes med børnene hele tiden. Gør vi dette eller dette?

Kommunikation og sprog

I børnehuset har vi fokus på at øve os i at tale ordentligt til hinanden. Med en base i den gode tone, det at tale pænt til og med hinanden og hver dag øvelse i det at respektere hinanden, gives der plads til at smage på nye lærte ord, nogle mere udfordrende end andre, men der igennem også en lærdom om hvad der går an, og hvad der ikke går an. 
Vi vil nemlig gerne skabe sproglige strategier der er nysgerrige. Hvordan kan sproget bruges? Hvordan skaber vi sprogbrug der er rigt. Vi arbejder med det nysgerrige sprog, fx således: Den voksne ved frokostbordet, til barnet: ”Hvad tro du egentligt der skal til for at jeg kan være nede i dit vandglas der?”. Nu er der frit spil til fantasien og sproget.
Når børn eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. 
Det betyder at vi som voksne må hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition. At lære fra andre børn på tværs af aldre er også en vigtig del af sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor af stor betydning for tilegnelsesprocessen af sprog, at barnet understøttes i at deltage i legen. Her har vi som voksne en væsentlig rolle i deltagelsen samt udvidelsen af børns leg. Vi er de ansvarlige for, at børn får mange og forskellige erfaringer med sprog i selvorganiseret og spontan leg og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. Det er her vigtigt også at have blik for de børn, der ikke naturligt indgår verbalt i samtaler samt deltager lege og aktiviteter, med henblik på, at de også kommer til at indgå i fællesskaber, der understøtter deres kommunikative og sproglige udvikling.

Læringsmiljøerne må tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn.

Vi forpligter os til at være opsøgende, spørge ind til barnets tanker og følelser og starte trygge tillidsfulde samtaler, hvor barnets stemme skal anerkendes. Ligeledes arbejder vi med et tæt forældresamarbejde, hvor vi kan møde forældre både i planlagte møder, men også til en spontan samtale, en sparring, vende tanker og oplevelser voksen til voksen, om Gørslevs børns samt blive ved med at udvide samarbejdet med de gode fortællinger. Vi støtter og handler altid sammen med familierne, når de deler sårbare informationer – her står vi klar med professionelle øjne, og tværprofessionelt team til sparring. Vi giver os altid tid til et møde, hvad enten det skal være hjemme eller i vores børnehus – for ingen børn skal være i mistrivsel.
Alle familier er lige for os i Gørslev børnehus. Det betyder at vi møder alle nye børn og familier, med den samme kærlighed og empati, opmærksomhed og forståelse for udvikling der tager udgangspunkt i det enkelte barn og familien – med henblik på at skabe børn i trivsel, tryghed, og læring i livsduelige sammenhæng.
Det kræver gensidig loyalitet, tæt samarbejde og ærlighed at skabe sammenhænge mellem partnerskabet med forældre og børn i udsatte positioner. Dette arbejde tager vi ansvar for og prioriterer meget højt.

Krop sanser og bevægelse

I Gørslev børnehus arbejder vi med barnesynet, og ønsker at understøtte børns udvikling af fordybelse, optagelse af de aktiviteter vi er i og at kunne skærpe sine sanser for de læringsprocesser. Vi gør en dyd ud af at de børn der har behov for noget ekstra, i aktiviteter som dialogisk læsning – bliver mødt på deres niveau. Dette betyder blandt andet, en rolig hånd på skulderen i en tæt kontakt af en voksen hvis uro opstår. Der nænsomt leder barnets opmærksomhed tilbage på højtlæsningen, i stedet for at tysse eller korrekse på barnet i plenum.
Vi har faste ture i alle grupper. Vi arbejder med faste turmakkere, der understøtter roen og forudsigeligheden for børnene når vi skal ud af huset. Vi arbejder også med motorikbaner, børneyoga, cykelture, gåture i skoven og på markerne, at løbe, hoppe, springe og mærke vore kroppe. . At arbejde med barnesynet betyder også at følge børns naturlige nysgerrighed, at gå med børnenes ideer og ønsker i forskellige læringsprocesser. At være opsøgende på den, og udforske sammen. Dette i ren Reggio Emilia ånd.
Gørslev børnehus er desuden deltagende i Springcenteret Ravnsborghallens ”leg spring og bevægelse” med førskolegruppen hvert år. Dette sammen med nærliggende dagtilbud, hvor en stor del brobygning også sker. Her benyttes også busserne. 

Musikskolen i Køge kommune har derud over udbudt årlige forløb med ”musik på hjul” som vores børn og medarbejdere har stor glæde af i vores børnehus. I år er Lærke fra musikskolen i samarbejde med børnehavens mellemgruppe.

Vuggestuen deltager i kirkesang & leg hver onsdag i efteråret. 

Natur, udeliv og science

Naturen der omkranser Gørslev børnehus er skøn, og byder på både skov, landsbyliv, dyreliv og en dejlig idrætsplads, med spejderhus nær. Vi går på mange udflugter igennem året, hvor vi følger naturen omkring os og vi bliver altid venligt modtaget af landsbyen, der støtter op om vores kreative aftryk i området. Vi arbejder med trafiksikkerhed, hvor vi øver det at være opmærksom, passe på sig selv og hinanden. Ser på skilte, biler, traktorer og øver det at gå. Vi går forbi Kirken, ned forbi fårene, i skoven. Vi samler også blommer, æbler, kirsebær og andre frugter i Gørslev by's haver, der hvor vi må komme - dem omsætter vi til marmelade, saft og grød sammen med børnene. På den måde inddrager vi også fra jord til bord. Når vi planter solsikker, ser dem vokse, plejer og omplanter. Vi undersøger processer for vækst, hvad skal der til? Lys, vand, varme, noget skal have jord, noget skal have blot vand..

På samme måde undersøgte vi også naturens dyr  - hvorfor ser vi flere edderkopper og larver i efteråret end i sommerperioden.

I vuggestuen arbejder vi med samme undersøgende proces, ud fra relevante temaer – tilrettelagt til børnenes alder og interesse. Vi har en kunstpædagog ansat, som er uddannet også i science. Hun kommer med daglige værkstedstilbud, udendørs.

Vores nyeste tiltag bliver at minimere plastik på vores legeplads, og i vores natur. Vi laver i 2022/23 vores udeareal om, i tydelige "Reggio Emilia rum" – Dette bliver i materialer som træ, metal, pap, ler, sten, kogler, pinde, grene, fjer etc. Fantasien skal have frit spil, til science og leg - det får den bedst genne, ufærdige materialer der ikke har forudbestemt og begrænset, hvad legen kan indeholde. Ligeledes kommer naturen også med indendørs.

 Så har vi også turbusser vi kan låne af Ellebæk skolen fra tid til anden. Med disse bevæger vi os udenfor Gørslev omegn, og ud i verden. Nogle ture er fast bestemte, og andre er ren oplevelse og hvad vi ser på vejen. Busserne står os til rådighed til diverse udflugter, efter planlægning.

Kultur æstetik og fællesskaber

Der er et stort kulturelt fællesskab i Gørslev by, og det tager Gørslev børnehus del i. Således har vi deltaget i kulturelt æstetisk forløb i Gørslev kirke, med en sangerinde. Hvor børnene fik musikalsk indlevelse og oplevelser omkring Orglet i kirken.

Børnehuset har faste skønne traditioner, der indbefatter de årlige højtider som jul, fastelavn, påske etc. Men også Blomsterbedste dagen, vores Efterårsfest og Maddage. Vi deltager i aktiviteter på Naturskolen i Borup, og tager i Børnebio i Borup når disse aktiviteter kommer.

Gørslevs forsamlingshus holder hvert år et fastelavns arrangement, som vi også deltager i. Her er der tøndeslagning, hygge og godteposer.
I forlængelse af det gode fællesskab i lokalsamfundet, har vi sammen med Forældrekontakt udvalget, udviklet det vi kalder en Forældre vidensbank. Her kan forældre indskyde deres særlige kompetencer, i form af ”en spændende arbejdsplads vi må komme at besøge” ”En morfar med bondegård vi må komme at besøge.” ”En sygeplejerske der kommer og fortæller om førstehjælp for børn” ”En politi forældre som vi komme og vise en politibil frem, og tale lidt om faget.” ”En pædagog forælder i børnegruppen som ved og kan noget omkring slås-kultur, som gerne kommer og underviser i dette for og med børn” etc.

Når vi arbejder med æstetik og fællesskaber i vores børnehus, er det ofte også på en kreativ vis, igennem Reggio Emilia. Vi har læringsmiljøer udarbejdet gennem Sprogtrappens "leg og læring" skemaer. Her er der fokus på både kommunikation, udvidelse af leg, tilpas niveau og udfordring, materialer, børnegrupper og formål. 

Vi har fire væsentlige positioner på vores nyetablerede legeplads:

Bålstedet: med fællesskab, science og kreative aktiviteter samt mad over bål, en sanselig oplevelse.

Røret: et dialogisk rum, der kan indbyde til leg, fantasi, viden, fortællinger og fordybelse.

Legekøkkenet: der indeholder naturmaterialer, der lader nysgerrighed og fantasi samspille. Social leg, interaktion og forhandling.

Vuggestuens kriblekrable altankasser - fyldt med dufte, små bær, æstetik og smagsoplevelser.

Derud over arbejder vi med bæredygtighed, affaldssortering, fra jord til bord, børne rettigheder og demokrati via børnemøder - og det gode forældrepartnerskab